Dagbog for
24. september:
Vi har været til Dansk Hovawart Klubs udstilling i Løgstrup hele dagen, og
Dawina blev 2. vinder i åben klasse tæver og 3. vinder blandt alle tæverne. I
går var der ingen antydning af løbetid, men besøg med overnatning af
Gejsinglund's Vefter (der blev udstillingens BIM efter Gejsinglund's Venus som
blev udstillingens vinder) satte åbenbart noget igang, og her i eftermiddag ser
det ud til, at Dawina endeligt er gået i løbetid. Der går nok godt en uge,
før vi kan parre - forhåbentligt med Gejsinglund's Viktor.
4. oktober:
Vi var ved dyrlægen mandag, for at checke progesterontallet, selv om vi var
sikre på, at det var for tidligt - og ganske rigtigt: "kom igen i
overmorgen" var kommentaren fra dyrlægen; det gjorde vi så i dag. Denne
gang var vi dog sikre på, at det var tid - og ja - "nu kan i godt
parre!" sagde han.
Ind i bilen med Dawina, og ud til Rikke og Per, som ejer Gejsinglund's Victor.
Victor er helbror til ovennævnte Vefter og Venus, som blev de bedste hovawarter
på udstillingen 24. september. Han er lige så flot som sine søskende, og han
vidste også, hvad det drejede sig om, da Dawina dukkede op. Efter små tre
kvarter, var Dawina "lyksaliggjort", som de sagde i Matador, da
manufakturhandlerens tæve blev bedækket af grisehandlerens hund. De får lov
igen et par gange i løbet af ugen.
7. oktober:
Vi besøgte igen Gejsinglund's Victor - det var tredje gang, for vi var
også derude 5.oktober. De to vovser er meget glade for hinanden, men mon ikke
det er ved at være forbi nu. Vi håber på et godt kuld, efter tre så gode
parringer. Vi har taget billeder af Victor, så dem må vi se at få lagt på
hjemmesiden.
9.
oktober:
Dawina var meget kælen her til morgen, og hun så ud til at være meget hooked
på endnu et besøg ved Victor. For ikke at forpasse chancen, hvis hun nu skulle
være lidt langsom med at få æggene "lagt", blev vi enige om at
besøge det store stærke mandfolk endnu engang. Og jo jo! - de klarede endnu en
seance med bravour. Dawina er stadig villig, og da der ikke er så langt ud til
Victor benytter vi os af chancen så meget som muligt. Sandsynligheden for et
stort kuld vokser jo hver gang.
16. oktober:
Løbetiden er helt overstået, og vi må væbne os med tålmodighed de næste
tre uger, for først herefter kan vi få foretaget en graviditetstest hos
dyrlægen.
6.
november:
Så var vi ved dyrlægen, for at se, om hans graviditetstest virker. Dawina har
især i de sidst par dage vist gode tegn. Hun er blevet lidt mere udfyldt i
taljen, har haft lidt halsbrand, og vil hellere spise bananer!!! end
almindeligt hundemad. Og JU-HU! testen var positiv, så nu er vi jo spændt på,
hvor mange hvalpe der er.
6. december:
Ja! - så er der gået en måned siden sidst. Dawina er blevet tønde-formet, og
vi håber jo stadig på, at der er mange hvalpe i hende. Vi tog et billede den
anden dag og har sat det på hjemmesiden. Temperaturen måler vi morgen og
aften. Den er fortsat 37,5 - det vi venter på er, at den skal falde til under
37 grader, da det er et sikkert tegn på, at fødslen går i gang i løbet af et
døgns tid. - stay tuned!
7.
december:
Dawina puster noget p.gr. af plukveer, men det ser ikke ud til at blive til
noget i dag. Temperaturen er stadig lige omkring 37,5 grader. Vi har været ude
at gå tur i skoven, og hente posten nede ved vejen - der er lidt mere ro på
end normalt, men hun har jo også en kolossal mave at slæbe rundt på. Vi
kan høre flere hjerter slå, og hvalpene sparker på maven indefra, men har
øjensynligt endnu ikke fundet udgangen
8. december:
Til morgen var temperaturen faldet næsten en halv grad, og så skulle fødslen
gå i gang i indeværende døgn. Nu må vi passe på, at Dawina ikke snyder os,
og gemmer sig i en eller anden hule ude i skoven, som vi ikke kender noget til -
Fødslen skulle jo gerne foregå i hvalpekassen.
Ja- dagen er omme, og Dawina har brugt den på at gøre klar til fødslen, men
hvalpene blev inde i varmen.
9.
december:
Natten forløb med en pustende Dawina, som gjorde os mere og mere nervøse for,
at der var noget galt. Til morgen var der stadig ingen ændring, så Grethe gik
en tur med hende for at få lidt ro på. Senere var vi en tur i skoven, og på
hjemvejen løb Dawina i forvejen og indtog sin hule under traktoren i udhuset;
herfra ville hun ikke ud, før vi begyndte at køre lidt med vognen. En lille
time efter fødte hun den første hvalp i hvalpekassen, og herefter gik alt
efter bogen, og hun fødte i alt syv hvalpe. Vi var lidt i tvivl om, hvorvidt
der var flere tilbage i hende, men et besøg af dyrlægen bekræftede, at hun
var færdig. Nu til aften ligger hun i kassen sammen med sine hvalpe, og hun
viger ikke fra dem. Hun ser super lykkelig ud!
14.
december:
Alt er forløbet efter planen siden fødslen. De første dage var Dawina lidt
rastløs - nok fordi hun syntes, at der ikke var mad nok til hvalpene, men
mælken skal jo lige løbe til, og allerede lige efter fødslen, var der gang i
produktionen. Hvalpene tabte ca. 50g i vægt de første dage, hvilket er
helt normalt, og allerede nu er de godt over fødselsvægten. Prøv selv at
sammenligne hvalpene på billederne fra d.
10 og idag - kun 4 dage senere.
19.
december:
Hvalpene vokser godt og de første runder nok 1kg i morgen. Der er også meget
liv i de små, og i formiddag var der en, som det var lykkes at komme ud over
kanten af hvalpekassen. Sikke et hyleri der lød fra den bortløbne unge, indtil
vi fik bragt ham tilbage i kassen til hans søskende. Heldigvis var mor der med
en trøstende gang mælk, så idyllen blev hurtigt genoprettet. De har
stadig ikke fået øjne, men det kan ikke vare længe.
21.
december:
I løbet af i går åbnede næsten alle hvalpene øjnene for første gang. Der
er endnu kun små sprækker, men det varer ikke længe, før øjnene er helt
åbne, og så skal de små til at lære at bruge dem. Steen blundede til middag
lidt i hvalpekassen sammen med hvalpene indtil mor Dawina kom og verfede
ham væk - det er bare så hyggeligt.
23.
december:
Hvalpene er begyndt at reagere, når man kommer ind og nusser lidt med dem i
hvalpekassen. Indtil nu har de ellers kun reageret, når Dawina kom op i kassen
til dem Alle har passeret 1kg og selv om de ikke får lov til at dele julemaden
med os, skal de også nok komme sig gevaldigt i løbet af julen - mon ikke der
er et par stykker på 2kg til nytår.
30
december:
Hvalpekassen er vendt på siden, for allerede juleaften var der flere hvalpe,
som ikke gad være inde i kassen hele tiden, og sikke et hyleri, når de ville
tilbage, og ikke kunne nå kanten fra ydersiden af kassen. Halvbror Yoda er på
besøg, og han er lidt nysgerrig, men holder alligevel behørig afstand, for
hvalperummet er stadig tabu for hanhunde. Hvalpene vokser alle støt - nogle
mere end andre, men vi holder øje med, at alle får sin del. I dag fik de deres
første faste måltid: en lille bolle hakket oksekød. Den største tæve har i
øvrigt passeret 2kg.
1.
januar 2007:
Nytårsaften gik med besøg af onkel Ucas og de fire andre hovawarter han bor
sammen med, så vi var 4 mennesker og 15 hovawarter, som nød fyrværkeriet. I
dag blev der serveret opblødt startfoder for store hunderacer, og alle hvalpe
spiste med stor appetit. Da desserten bestod af yoghurt med pære og banan blev
der også fedtet rigtigt rundt i det. Dawina kunne dog gøre alle hvalpen fine
igen efter måltidet.
4. januar:
Hvalpekassen er fjernet, og om dagen har hvalpene udvidet territoriet til også
at omfatte køkkenet (Det kræver lidt ekstra rengøring). Vi prøver at lære
dem, at stuen er forbudt område, godt hjulpet af farmor Tille. Når hun knurrer
på den rigtige måde, er hun absolut den bedste til at gøre sig forståelig
over for hvalpene. Tilvæksten er på godt 100g om dagen, og vægten ligger nu
mellem 2 og 2,5kg.
6.
januar:
Der har været en del tobenede på besøg, og de er da blevet imponeret over, at
hvalpene har lært, hvor grænsen ind til stuen er - også selv om den skal
prøves af ind imellem. Tille holder vagt, når hvalpene er ude i fri
luft, hvilket de har været ½ times tid de sidste par dage, men det er ikke
lige det, der er allermest sjovt, synes hvalpene.
8.
januar:
Var ude i regnvejr med mor og farmor. Mor syntes dog, at det var for surt med al
den regn, så hun løb ind i tørvejr, mens farmor viste lidt af den udvidede
verden frem. Bagefter var det dejligt, at få en tår varm mælk inde hos mor.
11.
januar:
Nu er det fast kutyme, at alle hvalpene render en tur udenfor, for at gøre sige
rene, når de har sovet, og efter at de har spist. I dag var der besøg af to
nye tobenede familier, og alle (måske lige undtaget hvalpene, Dawina og resten
af vores familie) glæder sig til at det bliver 3. februar, hvor hvalpene må
forlade deres fødehjem.
12.
januar:
Fik lov til at komme ud på terrassen sammen med mor og Tille; det var lidt
farligt, for terrassebrædderne var våde og glatte, og ikke noget man havde
mødt før. Heldigvis kom halvbror Yoda på besøg med Stine, og så var alt
glemt og Yoda fik endda lov til at snuse lidt til de små.
18.
januar:
Dagen startede med opholdsvejr, og vi benyttede os af lejligheden til at gå en
tur i skoven med Dawina og hvalpene. Dawina var meget vagtsom, mens hvalpene
skiftedes til at sakke agterud. Det tog omkring en halv time, at gå 120m, og
så var hvalpene ellers trætte - i en halv time! Senere blev det koldere, og
til aften kom der sne. Det er lige som at se små børn, der første gang
oplever snevejr. Dawina kom ud, og serverede varm mælk i
sneen ..
23.
januar:
Man har taget 500g på i løbt af 2 dage - i gennemsnit altså! Motorikken øves
med efterhånden lange ture rundt i skoven, og sneen gør det ekstra spændende.
Hvalpene har lært at grave huller, og meget af den vågne tid tilbringes trods
frosten ude i hvalpegården. Søndag aften fik hvalpene for første gang lov til
at sove i kælderen, hvilket afstedkom stor utilfredshed i den første halve
time; herefter var der ro, og næste morgen kunne de selv myldre op ad trappen..
31. januar:
Hvalpetst!
Alle hvalpene blev testet af hvalpetesterne, som var sendt ud til os fra Dansk
Hovawart Klub. Først blev hvalpene isoleret een af gangen - og ingen af dem
blev så kede af det, at de kaldte på hjælp. Derefter skulle de tage kontakt
med en fremmed person, og det var da dejligt, at der endelig kom nogen, som så
oven i købet ville lege med bold og klud. Til sidst blev de placeret i et
ukendt rum sammen med en passiv fremmed person på en stol. Mærkeligt syntes
de, men der kom et testskema ud af det til hver hvalp - næsten lige som et
diplom for god opførsel.
1. februar:
Tatovering! - Der kom en slem mand, og gjorde ørene grønne, og så bed han i
dem med en hel masse spidse tænder - piv! og så var det overstået.
Senere på dagen: vaccination og dyrlægekontrol. Hvalpene blev kørt i bil op
til dyrlægen, og så fik de lov til at tisse og lave stort på gulvet inde i
konsultationen, mens den stakkels dyrlæge forsøgte at koncentrere sig om, at
kigge ører, øjne, hale og alt muligt andet. Til sidst fik hver hvalp igen et
bid - denne gang i nakken, og kun med een tand, og det gjorde slet ikke så ondt
som ham der om morgenen. Og så blev der lavet en bog, til hver hvalp, som man
kan slå op i og se, hvor fine de er.
3.
februar:
De første tre hvalpe blev afleveret til deres nye ejere. En til Odense, en til
Holbæk og en til Randers. Dawina kikkede lidt, da hvalpene kørte, rystede sig
og tænkte nok noget i retning af: "Ja ja! - Nu har jeg gjort mit. Jeg var
glade for dem, mens de var her, men det er måske meget godt, at de ikke skal
blive her alle sammen, for de er nu også ret anstrengende ind imellem."
Nu er der så fire tilbage.
4.
februar:
Så blev endnu to hvalpe afleveret, og nu har vi kun Gejsinglund's Nova og
Gejsinglund's Nessy tilbage. Nessy skal blive hos os, og vi håber, at hun med
tiden vil vokse sig lige så smuk og dygtig, som sin mor. Nova skal til Sverige,
og hun bliver først hentet lidt senere. De får selvfølgeligt begge to lov til
at være med i flokken, og skal ikke mere sove i kælderen.
5. februar:
Mærkeligt med kun to hvalpe efter alt det liv, der var i huset med alle syv. Vi
glæder os til at høre, hvordan det går med vapserne i deres nye hjem. Mon
ikke vi løbende hører om nyt, og får nogle billeder tilsendt i ny og næ fra
"vore børn"?
..