Dagbog for 

Gejsinglund's Y-kuld 
sommeren 2004

13-14. juni 

Efter Dansk Hovawart Klubs udstillingen i Fredericia, hvor Gejsinglund's V-kuld løb med næsten alle pokalerne (Vi skal jo også have lov til at prale lidt med vores opdræt!) og Dawina viste alle tegn på, at det var tid til at parre, kørte vi til Borup på Sjælland, for at hilse på Bacchus.
De to hunde nåede dårlig nok at hilse på hinanden, før parringen var igang, og allerede en time senere, kunne vi vende næsen hjem igen. Vi fik lov at komme igen næste dag, og allerede på vejen kunne man mærke på Dawina, at hun glædede sig til at få lov til at prøve Bacchus en gang til - og ganske rigtigt: Atter en superlet og problemløs parring! Nu  må vi vente nogle uger for at høre, om der er hvalpe i hende, men med så gode parringer er chancerne meget store.

12. juli

Dawina var ved dyrlægen for at få taget en blodprøve, til påvisning af drægtighed.
JU-BIiiiii! - der er hvalpe.
Hun har nu også i den seneste tid vist alle tegn på, at det bar i den retning:

• I tredje uge havde hun halsbrand, og gad ikke rigtigt spise.
• Det gik hurtigt over, men hanhundene er stadig interesseret i at snuse til hende, og hun er stadig lidt hævet.
• I femte uge har hun igen lidt halsbrand, og der kommer lidt klar udflåd
• Hun er ved at komme sig lidt omkring bugen.

11. august

Dawina er i den forløbne tid vokset, og er nu lettere at hoppe over end at gå udenom, hvis man vil forbi.
Hvalpene har sparket den sidste uges tid, og man kan høre, deres små hjerter slå, når man presser øret tæt ind til Dawinas mave. 
I går satte vi fødekassen op. Når tiden kommer skal alle hvalpene fødes i kassen, og de første par uger vil det være hvalpenes trygge ramme.

13. august

Vi måler Dawinas temperatur hver dag. Når den falder, er det tegn på, at fødslen skulle ske i løbet af et døgns tid. Den er stadig konstant 37,5ºC

15. august

Temperaturen har hele dagen svinget omkring 37ºC, og først her til aften droppede den til at ligge konstant under 37ºC. Det bliver spændende at se, om teoribøgernes har ret i, at fødslen så skulle gå igang i løbet af de næste 24 timer. I øvringt har Dawina det helt fint. Hun får al opmærksomheden - både fra os mennesker og fra de andre hunde.

16. august

Natten har været lidt urolig, men her til morgen er der stadig intet sket. Dawina vil gerne grave lidt i sin hule ude under terrassen, men lige nu har vi spærret den af, for at hun ikke skal finde på, at lægge sig til at føde, hvor vi ikke kan nå ind til hende.
15:45    fødtes en han.
17:10    fødtes en han.
17:55    fødtes nok en han - nu må der gerne snart komme nogle tæver!
18:24    Oh boy - en til han.
19:50    Jubii! - en tæve. Det tog godt nok noget tid.
20:40    En tæve igen.
21:07    Så kom der igen en tæve.
midnat: Det ser ikke ud til at der kommer flere nu. Dawina har været ude på en luftetur, mens der blev lagt rent underlag i hvalpekassen. Tille vil gerne ind og se til hvalpene, men en dyb rumlen fra Dawinas strube får hende på andre tanker. Mister tør slet ikke nærme sig hvalperummet.

18. august

I går var hviledag. Dawinas moderinstinkter er vækket, og hun ligger ved hvalpene hele dagen. Alle hvalpene er fuldstændig ens, bortset fra en lille tap på fire af dem. Derfor har vi mærket dem op med en lille klat neglelak i den ene eller begge armhulerne. Så har vi mulighed for at følge hvalpenes vægt i det første stykke tid, indtil vi lærer dem bedre at kende.

22. august.

Dawina har næsten uafbrudt ligget med hvalpene. Hun har masser af mælk, og de små er ved at runde 600 gram. I det sidste døgn er Dawina begyndt at forlade hvalpekassen i en halv times tid af gangen, og så ligger hvalpene helt stille bortset fra små spjæt med benene, som om de løber i luften. Hvis en af dem kommer til at møve sig lidt fra de andre, bliver lyden lidt mere skinger, og de kan faktisk allerede gø en lille smule. De har stadig slet ikke åbnet øjenene, og kan endnu heller ikke reagere på lyde.

28. august.

Alting går efter planen. Dawina er begyndt at blive væk fra hvalpene i flere timer i træk, og i stedet for lægger hun sig hos dem når det er spisetid - sådan seks-syv gange om dagen - og selvfølgeligt kommer hun også, så snart vi andre gerne vil sidde med hvalpene. I går begyndte hvalpene at få små sprækker i øjnene, og i dag regner vi med, at de første runder 1kg.

1. september.

Hvalpene er begyndt at reagere, når vi kommer ind til dem. Tidligere var det kun Dawina, der kunne få dem i gang, men nu stavrer de rundt, og kan også af og til gø som rigtige små hunde. Alle har fået øjne, og de vokser sig støt større, hvilket ikke mindst er Dawinas fortjeneste, for hun har styr på mælkeuddelingen.

4. september.

Dawina kan efterhånden have svært ved at få plads i kassen sammen med hvalpene, når der skal gives mælk. Derfor blev alle syv sat ud i køkkenet sammen med mor, da der alligevel skulle lægges rent underlag i hvalpekassen. Det kan nok være, at hvalpen hurtigt faldt til patten, det blev dog kun til et billede af hvalpene, som myldrer rundt lige som Dawina har lagt sig.

13. september.

Uha-da! tiden den går. Vi er begyndt at bløde hvalpetørfoder op med vand, og servere det garneret med Yoghurt. Alle hvalpene spiser selv - næsten uden at blive fedtet til, og bagefter kan de selv af og til finde ud af at rende ud på græsset og lufte sig. Der bliver leget med bold og rystet med klude og motorikken er ved at fald på plads, så man også en gang i mellelm rammer det, man går efter. Dawina ammer selvfølgeligt også fire til fem gang om dagen, og så bliver der hygget bagefter.

30. september.

Hvalpene får mad 4 gange om dagen, og Dawina ammer - mest for hyggens skyld. Vi går tur i skoven - det er ikke let at tælle 7 hurtige hvalpe, men Dawina og tante Tille er gode til at holde styr på tropperne. Det meste af dagen ligger de små ude under, på og omkring træ-terrassen. Alt bliver smagt til - kogler, blomster, kviste, svampe og "pindsvin". De vejer ca. 5,5kg og sover i kælderen, hvorfra de selv myldrer op, når der bliver åbnet om morgenen.

6. oktober.